I begyndelsen af 2020 læste jeg en undersøgelse publiceret af Microsoft, hvor mere end 600 marketers kårede SEO som den vigtigste hardskill for en marketingmedarbejder i det dette årti.
Dagens artikel er en Marketing Masterclass, der forklarer The Matrix om søgemaskineoptimering.
Hvad er SEO helt præcist? SEO står for Search Engine Optimization, og det er den arbejdsproces som består i at skabe organisk trafik gennem søgemaskiner. Organisk trafik er gratis trafik, hvor du ikke har betalt for annoncer, og folk finder din hjemmeside ved at søge via eksempelvis Google eller Bing.
Søgemaskinernes algoritmer og software bliver dagligt opdateret, og de er blevet så intelligente, at de I mange tilfælde ved, hvilket indhold der passer bedst til brugernes søgeintentioner.
(Videoguide er undervejs…!) 🙂
Når man arbejder med marketing er målet som regel at afsætte varer eller serviceydelser til sin målgruppe og skabe tilfredshed. I online marketing sker dette ved, at du konverterer dine besøgende til at tage action på din ydelse. Dette kaldes CRO, som står for Conversion Rate Optimization (konverteringsoptimering).
Internettet er blevet en kæmpe del af de fleste kunderejser, både når det gælder B2B, B2C og B2G. Det kræver teknisk snilde, kreativitet og hårdt arbejde at lave SEO, da det omhandler mange discipliner.
SEO er sejt, og det er en verden fuld af data og redskaber til at optimere i forhold til søgemaskiner og ikke mindst indsigten i brugernes adfærd.
De fleste bruger jævnligt søgemaskiner til at skaffe informationer eller til at shoppe. World Wide Web bliver hele tiden mere kompleks, men ved at forstå hvad SEO er, kan man bedre navigere rundt på internettet. SEO kan lære dig at skaffe meget og relevant trafik til din hjemmeside.
Læs videre, hvis du vil vide mere om en af de vigtigste discipliner inden for marketing, og hvis du vil skabe resultater for din forretning i fremtiden. Se en oversigt over, hvad du kan lære i denne MasterClass om SEO i indholdsfortegnelsen.
Hvad er SEO? Search Engine Optimization
Hvis man oversætter SEO til dansk, står det for søgemaskineoptimering. En søgemaskines opgave består i at vise brugeren de mest relevante resultater, som vedkommende søger efter. Hvis du har en hjemmeside, hvor du gerne vil have besøgende uden at betale for det, er det nyttigt at vide, hvad SEO er.
Når det kommer til søgemaskiner, er Google den mest dominerende, og især i Danmark. Når du skriver en forespørgelse på Google, får de som regel vist en masse gode resultater, hvor de bedste bliver rangeret øverst i det der kaldes SERP (Search Engine Result Page).
I Googles SERP bliver der blandt andet vist annoncer og nogle andre features, og hvis du arbejder med SEO, så prøver du som regel at få vist din egen hjemmeside og online aktiviteter i blandt disse søgeresultater til nogle specifikke søgeord og forespørgsler.
Derfor består SEO i, at du skal optimere alt det tekniske på din hjemmeside, så den er så brugervenlig for både søgemaskiner og alle dem der besøger din hjemmeside.
Derudover kræver det, at dit indhold er relevant og bedre end dine konkurrenters, og sidst men ikke mindst, så kræver det, at du skaber en form for autoritet på internettet. En stærk indsats er lig med et stærkt brand i fremtiden.
SEO er både simpelt og svært at forstå. Søgemaskineoptimering er lidt ligesom en sportsgren eller en anden form for marathon konkurrence. Du får først succes, når du mestre mange facetter og kontinuerligt arbejder hårdt med disse.
Jeg kan kun understrege endnu engang, at SEO er mega sejt. Hvis du vil have uddybet de vigtigste ting du skal gøre for selv at lave SEO, samt forstå søgemaskinerne, så vil jeg pensle dette ud.
Der vil blive benyttet en masse tekniske termer og akronymer, og jeg vil derfor gerne henvise til min online ordbog, hvor du altid kan finde svære definitioner, hvis der skulle her nogen tvivl. Find den her » Online Marketing Ordbog
Hvad er en søgemaskine?
En søgemaskine er en udviklet computersoftware, der gør det muligt at søge på internettet. Softwarerne er opbygget ud fra algoritmer, som er systemer, der skal levere en løsning. I disse tilfælde er det at vise de mest relevante søgeresultater til en specifik forespørgsel (query på engelsk).
Det er meget velkendt, at Googles algoritme vurderer indholdet på søgninger på mere end 200 parametre, som man også kalder for Ranking Factors.
Når du arbejder med SEO, skal du derfor prøve at optimere i forhold til mere end 200 ting så godt som muligt, og derfor er der altid et eller andet at forbedre. Det kan derfor godt være lidt svært at forklare sin mor eller bedstemor, hvad det egentlig er man laver.
Nogle parametre er meget vigtigere end andre.
Desto flere optimeringer du kan opfylde, desto bedre. Igen: Du skal gøre det bedre end dine konkurrenter, hvis du vil være med i toppen! (Ligesom i sportsverdenen)
Søgemaskinernes algoritmer udvikler sig hele tiden, og de er blevet utrolig intelligente. Google udvikler konstant på deres AI (Artificial Intelligence), som betyder kunstig intelligens. Denne kunstige intelligens har lært at tilegne sig ny viden både med og uden menneskelig manipulation.
Rettere sagt, så bliver teknologien og algoritmerne ved med at perfektionere sig, og dette sker langsomt i takt med, at robotterne langsomt overtager verdenen. JA, det er meget skræmmende.
Man kan udtrække utrolig mange data ud fra nettet, og med din smartphone i hånden er søgemaskinerne blevet vores forlængede arm til hurtig viden. Det er umenneskelig smart.
Googles søgemaskine er den mest anvendte i verden, men der findes mange andre søgemaskiner. Man kan eksempelvis søge på min hjemmeside. Sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram har også søgefunktioner, hvor man også kan søge efter diverse forespørgsler eller hashtags.
Disse bliver ikke altid klassificeret som søgemaskiner i henhold til SEO, men de indeholder søgealgoritmer.
Når man snakker om SEO og søgemaskiner, så snakker man om, at søgemaskinerne “crawler” internettet med bots eller såkaldte web spiders gennem links, og herefter indekserer de hjemmesiderne, og lagre indholdet i en kæmpe database.
Ud fra indekseringen rangerer de, hvor relevant en hjemmeside er i forhold til diverse fraser og søgeord, når de har kigget hjemmesidens bagvedliggende kode igennem.
YouTube bliver mere og mere avanceret, og bliver efterhånden også klassificeret som en søgemaskine for sig. Endda en af de mest populære. Den er derfor røget med på nedenstående liste, da folk er begyndt at lave SEO til YouTube.
10 eksempler på søgemaskiner
- Bing
- YouTube
- Yahoo
- DuckDuckGo
- Baidu
- AOL
- Ask
- Yandex
- Excite
OBS: Listen er vilkårlig i forhold til søgevolumen på søgemaskinerne.
Der findes mange flere eksempler på søgemaskiner, og den første der blev lanceret i Danmark i 1995 hed Jubii. Du har måske hørt om denne? Den virker faktisk stadig, men du bruger den næppe.
Når du laver SEO, så optimerer du faktisk til alle søgemaskinerne, men stort set alle i Danmark måler sig efter Google og derfor følger de fleste eksperter deres retningslinjer og anbefalinger.
Jeg har brudt de mange rangeringsfaktorer ned i tre dele, så man kan forstå og arbejde med SEO på en mere overskuelig måde.
SEO Guide 2020: Top 3 optimeringsprocesser
Mange deler SEO op i eksempelvis to dele: On- og Off page SEO. Der er som sagt mere end 200 elementer at holde styr på, og de fleste af disse rangeringsfaktorer kan du bryde nede i dele, og optimere din hjemmeside i forhold til.
Du vil kunne finde mange flere artikler om, hvad du kan optimere på i fremtiden, på denne hjemmeside.
Jeg analyserer altid meget på de nyeste opdateringer i forhold til mange hjemmesider og SEO-tools, og jeg har taget højde for de seneste opdateringer i 2019 og 2020 samt forudsigelser for 2021.
Treenigheden i SEO
- Teknisk SEO: Hjemmesidens opsætning / On-page SEO (Frontend/Backend udvikling)
- Content Marketing: Hjemmesidens indhold (Tekst, billeder, videoer m.m.)
- Hjemmesidens Autoritet: Off page SEO (Linkprofil og troværdighed)
#1 Teknisk SEO
Den tekniske del af SEO går ud på, hvordan søgemaskinerne crawler og indekserer din hjemmeside. Sagt på en anden måde, så er det hvordan de læser og forstår indholdet.
Hvis du har en stor og indholdsrig hjemmeside, bliver infrastrukturen hurtig kompleks, og der kan ændres meget i forhold arkitekturen og koden for, at søgemaskinerne vil favorisere en hjemmeside over en anden.
Når der kommer huller i fundamentet, kan det være en krævende opgave at få det tekniske til at spille. Det kan være alt fra hjemmesidens hastighed, server, duplikeret indhold, mobilvenlighed, schema og især den bagvedliggende kode.
Der ligger mange optimeringsprocesser til begrebet teknisk SEO, hvor der løbende vil komme artikler til nogle af disse “under-discipliner”. Selv for de mest garvede eksperter, kommer der hele tiden nye ting at lære.
Google laver mange gratis værktøjer til at forbedre din og brugernes oplevelse på internettet. En af dem er Google Pagespeed insights, som giver forslag til, hvordan du kan få din hjemmeside til at præstere bedre.
SEO Forudsigelser for 2021
Fra d. 01 juli 2019 blev det standarden, at Google indekserede det, som hedder Mobile first. Det vil sige, at den først og fremmest vurderede dit indhold fra, hvordan din hjemmeside var opsat til mobilversionen, da mobilsøgninger har overhalet søgninger på computeren.
Det er meget vigtigt i forhold til teknisk SEO, at den struktureret data på din hjemmeside spiller i forhold til både mobile og desktop.
Nogle af de seneste meldinger fra Google har oplyst om er, at UX (User Experience) og AMP (Accelerated Mobile Pages) vil spille en stor rolle i deres næste opdatering fra år 2021.
Det betyder, at du i fremtiden skal have mere fokus på design og brugeroplevelse, samt eventuelt opsætte din hjemmeside til Googles mobil format. Dette vil jeg selvfølgelig løbende holde dig opdateret på.
#2 Content Marketing
Noget af det vigtigste, når det kommer til SEO, er content marketing. Søgemaskinerne kan gennem NLP = Natural Language Processing forstå, hvad indholdet på din hjemmeside handler om.
I 2013 kom der en Google-opdatering, der hed Hummingbird. Opdateringen var opkaldt efter en kolibris hastighed og nøjagtighed, og der kom mere fokus på Natural Language Queries.
Inden søgemaskinerne blev så avanceret som de er nu, var der noget der hed keyword stuffing. Dette betyder, at man skrev det søgeord man ville rangere på unaturligt mange gange på sin hjemmeside.
I 2019 kom der en Google opdatering der hed BERT. Denne opdatering har sat ekstra fokus på NLP og lange forespørgsler, da søgemaskinen bliver bedre til at forstå et mere nuanceret sprog. Denne opdatering er yderst relevant for SEO i 2020!
Disse opdateringer betyder, at der bliver stillet højere krav til det indhold, som du laver, og dermed får brugerne en endnu bedre oplevelse, når de surfer på nettet.
Internettets brugere er blevet bedre til at søge mere specifikt på det de leder efter, og voice search og andre faktorer gør, at man nemt kan søge på lange sætninger(Long tail), og få vist rigtig præcise resultater.
Keyword Density er en indikation på, hvor mange gange dine nøgleord bliver nævnt i en given tekst.
Her mener mange specialister, at det er bedst at ramme omkring 1-2% i gennemsnit.
Det vil sige, at hvis man vil rangere på SEO, og man vil nævne søgeordet 50 gange i sin tekst, burde teksten også være omkring 5000 ord lang.
Dette kan dog også hurtigt blive for langt til, at de fleste gider til at læse og forstå teksten, og du skal derfor altid tage højde for dine besøgende, når du laver content marketing. Det er værdifuldt indhold, der giver pote i sidste ende.
User Behavior
Søgemaskinerne kan indsamle data om brugeradfærd på din hjemmeside, og kan blandt andet se Dwell Time og Bounce Rate, som er med til at indikere, hvor relevant og godt dit indhold var for den besøgende.
Content Marketing er et vidt begreb indenfor marketing, og det er noget jeg har en kæmpe passion for. Derfor har jeg skrevet en mere uddybende artikel om Content Marketing, som du kan læse på følgende link » Hvad er Content Marketing? (Indholdsbaseret markedsføring)
Search intent (Søgeintention)
Mange efterspørger SEO tekster til deres hjemmeside. At lave en SEO tekst betyder helt konkret, at du optimerer dit indhold til det, som brugerne søger efter. Der er ingen fast længde på, hvor lang en tekst skal være, for at den rangere højest.
Hvis du Google Online Marketing Ordbog, så ligger min ordbog ofte på placering 1. Den er lavet ud fra, hvad folk leder efter, når du søger efter frasen: Online Marketing Ordbog
Søger de derimod efter Marketing Ordbog, ligger Ordnet ofte nummer 1 med en tekst på tre linjer, da folk bare vil have en kort forklaring på, hvad marketing egentlig betyder.
Der er mange ting at tage højde for, når du skal lave indhold til din hjemmeside.
#3 Linkprofil og EAT: Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness
Hvis du ikke har fået nok af SEO endnu, så er der nærmest en evindelig disciplin, der hedder Linkbuilding. Et hyperlink, også blot kaldet link, er en reference du kan klikke på, så du kommer et nyt sted hen på internettet. Dette laves i HTML tag: <a href=”URL/”>.
Der bliver skrevet hele bøger om linkbuilding, og jeg vil senere hen også lave en artikel om linkbuilding, da det er noget alle SEO specialister diskuterer meget.
En linkprofil betyder, hvor mange links, der linker fra andre hjemmesider ind til din hjemmeside. Disse links kaldes både for eksterne links, indgående links, backlinks og inbound links.
Ekstern Linkbuilding (Linkprofil)
Links er og har været en af de mest afgørende faktorer for, at din hjemmeside kan rangere over konkurrenternes. Når man har lignende indhold og produkter, det tekniske er forholdsvis optimeret på samme måde, og der er styr på data, title tags og den interne linkstruktur, så er det ofte de eksterne links, der afgører, hvem der rangerer højest.
Man får organiske links, hvis fremmede linker naturligt ind til din hjemmeside, hvis den har godt indhold, interessante produkter eller din hjemmeside er en god kilde. På den måde kan en hjemmeside blive til en autoritet over tid.
Man kan også selv bygge disse links, og dette kaldes for linkbuilding. Når Google crawler internettet, finder den disse links, og du kan se, hvilke links der er indekseret i Google Search Console.
Når man linker fra en hjemmeside til en anden hjemmeside kan man vælge at indsætte det der hedder do-follow: <a href=”url” rel=”nofollow”>Ankertekst</a>
Dette tag fortæller søgemaskinerne, at de ikke skal følge linket. Et link sender nemlig værdi videre til en anden hjemmeside, og dette kaldes for linkjuice eller link equity.
Der er stor forskel på, hvor meget værdi et ekstern link til din hjemmeside har. Først og fremmest skelnes der mellem dofollow og nofollow links, hvor et dofollow klart sender mest værdi videre.
Herudover vurderer man, hvor meget relevans linket har til din hjemmeside, samt hvor meget autoritet den linkede hjemmeside har.
Man kan kun se sine egne links i Google Search Console. Dette er et problem, hvis du vil have flere og bedre links end dine konkurrenter. Dette kan du heldigvis også tjekke rimelig godt, da der findes en masse gode SEO tools til dette.
Det jeg har brugt mest er Ahrefs, som også er et af de mest anerkendte. Her kan du finde Referring Domains og backlinks, som peger ind på alverdens hjemmesider, der er fundet med Ahrefs egen bot/crawler. Her vurderes der ud fra en estimeret autoritet, som kaldes DR = Domain Rate.
DR bliver brugt som den mest gennemskuelige metode, når man skal sælge, bytte og bygge links til og fra hjemmesider.
Intern Linkbuilding (Hjemmesidens link arkitektur)
Når man får et dofollow eksternt link, der peger på ind til sin egen hjemmeside, så følger søgemaskinerne dette link ind til den given URL. Hvis du har opbygget din hjemmeside korrekt i forhold til teknisk SEO, så har du også styr på din link arkitektur.
Fordi intern linkbuilding sender og fordeler nemlig den linkjuice videre til din side, som du får fra andre hjemmesider. Jeg anbefaler SEO værktøjer længere nede, som man kan bruge for at opbygge en optimal linkstruktur på sit website.
Det er godt at vide, hvad ankertekst og crawl budget er, når man arbejder med intern linkbuilding.
Ankertekst er den den tekst, som linket er lavet på, og den er med til at fortælle brugeren og søgemaskinen, hvad der er på det link, som de klikker på. Mange bruger KLIK HER, men hvis du eksempelvis laver din ankertekst til Online Marketing Magasin, og det er det som brugeren får, kan det hjælpe med at booste din rangering på netop den søgefrase.
Crawl Budget er det antal landingssider, som man mener, at søgemaskinen når at undersøge, inden den hopper videre ud på nettet igen. Grundet dette samt linkjuice, er det vigtigt, at søgemaskiner let kan navigere rundt på din hjemmeside, samt de sider med mest relevans i forhold til din synlighed, får flest eksterne links.
På ovenstående illustration kan du se, hvordan juice kan blive fordelt rundt, og hvordan arkitekturen visuelt kan se ud. Har man en stor webshop eller en indholdsrig hjemmeside, så bliver denne SEO disciplin meget mere kompleks.
Hjemmesidens troværdighed (EAT)
Noget der har været rigtig meget debat om i 2019/2020 er EAT, som oversat betyder: Ekspertise, Autoritet og Troværdighed.
Der findes mange forkortelser, når det kommer til SEO og en anden er NAP = Name, Address, Phone.
Grunden til, at jeg nævner dette er, at det også har en stor betydning for din placering i Google. Både fordi, at søgemaskinerne er blevet bedre til at gennemskue, hvor troværdig din hjemmeside er, og fordi at du har mulighed for at få flere organiske links, hvis folk synes, at deres kilde / din side virker troværdig.