Linkbuilding

Linkbuilding er den bevidste indsats for at opbygge relevante backlinks til en hjemmeside. Arbejdet kan omfatte indholdssamarbejder, gæsteindlæg, PR og skabelse af materiale, som andre naturligt vil linke til. Formålet er at styrke sidens autoritet og dermed dens placeringer.

En virksomhed kan udgive en original brancheundersøgelse, som medier og blogs efterfølgende henviser til gennem links.

Illustration der symboliserer begrebet "Linkbuilding": Linkbuilding er den bevidste indsats for at opbygge relevante backlinks til en hjemmeside. Arbejdet kan omfatte…

Dybdegående guide

Stadig et reelt signal, bare ikke det, jeg selv jagter mest

Et link fra en anden side er i praksis en tredjeparts-anbefaling, og det tæller stadig med i, hvor meget tillid søgemaskiner og AI-assistenter tildeler en kilde. Det er ikke blevet ligegyldigt.

Det, der har ændret sig, er min egen tilgang til det. Jeg var selv meget optaget af aktiv linkbuilding tilbage i 2019, hvor jeg byggede omkring 100 links om dagen. I dag gør jeg det næsten ikke længere, og jeg køber praktisk talt aldrig links. Jeg bygger fortsat lidt fra min egen side ind imellem, men det fylder minimalt sammenlignet med dengang.

Hvorfor prioriteringen har flyttet sig

Både søgemaskiner og AI-systemer er blevet bedre til at læse det bredere billede af, hvor meget en kilde reelt bliver nævnt og citeret på tværs af nettet, i stedet for udelukkende at tælle links. Solidt content driver i dag naturlige mentions, citater og links som en sideeffekt, uden at man behøver at jagte dem aktivt. Det er den fulde tankegang bag Sådan bygger du autoritet online.

Hvornår giver aktiv linkbuilding stadig mening

Aktiv linkbuilding giver stadig mening som et supplement, særligt i konkurrenceprægede nicher, hvor content alene ikke er nok til at skille sig ud. Men det bør være et supplement til stærkt content, ikke et forsøg på at kompensere for tyndt indhold.

Læs videre

Relaterede begreber

Hele ordbogen

Fra begreb til bundlinje

Book et uforpligtende møde på 30 minutter, så oversætter vi teorien til noget, der flytter dine tal.

Se Profit Studio