Strategi
Digital marketing bureau: Hvad koster det, og hvad får du?
Skal du vælge et digitalt marketingbureau eller en selvstændig specialist? Her er forskellene, faldgruberne og hvad du bør kigge efter.
Når en virksomhed vil vokse online, ender den ofte med at skulle vælge mellem et digitalt marketingbureau og en selvstændig specialist. Begge dele kan være det rigtige. Det afhænger af, hvad du har brug for. Her er, hvordan du vælger klogt.
Hvad laver et digitalt marketingbureau?
Et digitalt marketingbureau hjælper virksomheder med at få kunder via nettet. Det dækker typisk SEO, Google Ads, paid social, email marketing og ofte også content og branding. Nogle bureauer er specialister på én kanal, andre dækker det hele.
Bureau eller selvstændig?
Et stort bureau har mange hænder og kan skalere hurtigt. Men du risikerer at blive en lille kunde, der havner hos en junior, mens sælgeren, du mødte, forsvinder efter kontrakten er skrevet under.
En selvstændig specialist giver dig til gengæld direkte adgang til erfaringen, uden lag imellem. Ulempen er kapacitet: én person kan ikke være ekspert i alt.
Den bedste løsning afhænger af din situation. Har du brug for bred kapacitet på tværs af mange kanaler, taler det for et bureau. Har du brug for erfaren rådgivning og en, der tænker som en ejer, taler det for en specialist.
Hvad koster det?
Priserne spænder vidt, fra timepris hos en freelancer til faste månedlige retainers hos et bureau. Det vigtige er ikke prisen i sig selv, men forholdet mellem pris og resultat. En dyr specialist, der tjener sig hjem mange gange, er billigere end et billigt bureau, der ikke flytter dine tal.
Hvad du bør kigge efter
- Forstår de din forretning? Marketing uden forretningsforståelse er dyr dekoration.
- Måler de på det rigtige? Klik og trafik er nemt. Profit er det, der tæller. Spørg, om de kender begreber som POAS.
- Kan de vise resultater? Ikke løfter, men konkrete cases.
- Hvem laver arbejdet? Den, du mødte, eller en anden?
Min tilgang
Jeg driver selv webshops og hjælper andre gennem Profit Studio. Det betyder, at jeg tænker som en ejer, ikke som en leverandør, der sælger timer. Vil du vide, om vi passer sammen? Book et møde, så tager vi en ærlig snak.